fredag den 17. februar 2012

Syd og øst

Så er det op på scooteren, -ja vi er blevet helt vild med denne transportform, jeg tror vi skal anskaffe os sådan en i Bramming, for så kan vi køre ud til Darum diget eller køre til Tjæreborg for at spise en is :-)

Vi har i dag været på den aller sydligste del af øen, hvor der er en nationalpark. Turen dertil var meget kuperet, og som du kan se på billedet var der både 17 og 19 grader stigning. På en af stigningerne kunne scooteren ikke trække os mere, så Mette måtte af og skubbe mens Herren kørte til toppen ( vi har vel en vis form for rangorden :-))
I nationalparken var der en fin badestrand, så sådan en siger vi ikke nej til, så ud i havet for at køle sig lidt af, selv om der ikke er den store forskel på vand og lufttemperatur.

Efter turen til sydspidsen tog vi en tur til den østlige side af øen. Her finder vi Lanta Old Town, som i sin tid blev  etableret af kiniserne, da de kom for at udvinde tin i 1700 tallet. Byens huse er fortsat meget kinisisk deres arkitektur.

Sidst på dagen ankom vi vores resort for at tage nok en svømmetur, nyde en kl. 5 drink for at slutte med en lille Thai anretning på et spisested ikke langt herfra.



1 kommentar:

  1. Hvis I vil opleve noget vildt, så tag med på en tur ud til en rigtig sørøver cav e. Det er et sted, hvor man skal svømme 50 m ind (med redningsvest) og så 50 m til højre, hvorefter man kommer til bunden af en vulkan, hvor der er en badestrand. Det fedeste jeg har oplet på Koh Lanta.

    Fortsat fantastisk tur. Nyd hinanden og flyd med livet.

    Knus
    Claus.

    SvarSlet